Adr : Roskildevej 162, 2500 valby
Tlf : 26 60 58 67. Email : Endy@endy.dk

Stress - Angst Depression - Motion Brasiliansk jiu-jitsu

Sidder du fast i den samme hverdag og får de samme tanker om og om igen?
er det svært for dig, at finde energien til at takle hverdagen og dens udfordringer?
Føler du en pludselig hjertebanken, der overtager alle dine sanser, når du skal ud blandt mennesker eller forlade de trygge rammer?
Har du svært ved at falde i søvn, fordi dine tanker ikke kan finde ro.
Er det svært at tage det første skridt til at få startet på noget nyt, fordi frygten for at fejle stopper dig før du overhovedet kommer i gang ?
Så tag kontakt til mig og lad os tage en snak om hvad du tænker på
Hvad betyder det for dig?
Du vil kunne tage noget med dig hjem efter hver session som du kan bruge efter du er trådt ud af døren, som du kan tænke over og måske kunne efterlade en smule af den tunge vægt du føler du har slæbt rundt på.
Endy.dk vil være et sted hvor du kan skabe dine egne nye positive oplevelser som kan styrke dig og vise du har viljen til at forbedre dig selv, og overkomme forhindringer som du står overfor nu eller i fremtiden.


Hvad er målet med Endy.dk?
Målet med sessionerne hos mig er at kombinere motion og samtale til at opbygge selvtillid og selvværd, så at man kan blive stærkere mentalt og fysisk. Min erfaring fra kampsport, coaching og mentale udfordringer har vist mig, at ved at kombinere flere forskellige dele af kroppen i samme session kan der blive skabt et stærkt resultat.
Nogle gange er der brug for en snak, nogle gange brug for sved på panden og andre gange begge dele. Det vil blive tilpasset så du får det absolut bedste ud af tiden hos Endy.dk
Hvem er jeg
Mit navn er Jim, og set tilbage til mine teenage år har jeg været påvirket i forskellig grad af depression og angst siden jeg var 16 år gammel. Jeg havde i mange år troet jeg kunne klare tingene selv, men da jeg var omkring 30 år måtte jeg erkende at jeg havde brug for hjælp. Jeg fandt hjælpen hos en psykoterapeut som jeg gik hos i 2 år, og dette gav mig et mentalt overskud til at starte kampsport som jeg i lang tid havde ønsket mig.
Igennem brasiliansk jiu-jitsu, nye positive oplevelser og gode samtaler med sparringspartnere, har jeg opbygget det selvværd jeg i mange år har ønsket mig. Jeg startede min rejse med brasiliansk jiu-jitsu i starten af 2014 og har undervist i det siden 2017.
I 2018 valgte jeg at tage en coaching uddannelse for at ha’ flere værktøjer til at hjælpe mennesker i samme situation som jeg havde været i.
Uddannet elektriker i 2002.
Hvad er min motivation
Efter at ha kæmpet med angst og depression, kender jeg til at føle man ikke altid bliver forstået når man står midt i det, da det kan være svært at sætte sig ind i hvis man ikke selv har prøvet det. Disse erfaringer ønsker jeg at dele at med andre og hjælpe dig igennem denne tid. Jeg ønsker at du skal vide, at der er en vej tilbage, og selvom alt synes at være mørkt og fortabt, så er det muligt at komme tilbage. Det at hjælpe andre er over årene blevet en grundlæggende værdi for min personlighed, det giver mig energi når smilet komme frem og skuldrene løftes.


Hvad er brasiliansk jiu-jitsu ?
Brasiliansk Jiu-Jitsu er både kampsport og selvforsvar, hvor fokus mest er på gulvet og metoder til at få en modstander ned på jorden. Grunden til dette er bjj er opbygget så en mindre person kan bruge teknikker og vægtstangsprincippet til at besejre en større og stærkere person uden brugen af slag eller spark.
Især sparring i Brasiliansk Jiu-Jitsu viser hvor effektiv en sport det er,da de teknikker man lære i undervisningen kan blive afprøvet imod en trænings partner som gør modstand.
sikkerhed er altid det vigtigest i en kampsport som denne, hvis man er sat i en position som enten kan skade eller er meget ubehaglig, så bruges der et "tap" som betyder man stopper øjeblikkeligt. Vi er her alle for at kunne træne flere gange om ugen, så det er vigtigt at passe på hinanden.
Hvad skal du/i bruge for at kunne deltage?
Alle kan være med til Brasiliansk Jiu Jitsu hos mig. Du behøver ikke at have noget kendskab til sporten , alle aldre kan være med, det er ikke vigtigt hvilken fysisk form du er i, vi har plads til alle.
For at kunne være med til at træne behøver du blot noget træningstøj, som du synes er rart helst uden lynlåse eller lommer samt en vandflaske.